Varde Indre Mission · Missionshusets historie

Missionshuset EFFATA på Nørrevold 15

Fra 1891 til 2025 har Indre Missions samfund og fællesskab hørt hjemme i missionshuset "Effata".

Missionshuset blev bygget i 1890, og blev indviet i januar 1891. Huset har sin egen byggestil, og i 1939 blev der bygget et nyt indgangsparti med monumentale søjlelignende murværk. 

Indre Mission har solgt huset til Den nye tempelridderordning, og har fået navnet "Riddertemplet Jacobi".  

Her kan du læse mere om det tidligere missionshus' historie:

Missionshusets under besættelsen 

Det fortælles, at under besættelsen, kom en gruppe fra den tyske værnemagt ind i missionshuset. Tanken var at okkupere huset til de tyske tropper. Da den øverste af befalingsmændene kom ind i den store sal, og så det store maleri med den korsfæstede Jesus, drejede han om på hælen. Tyskerne kom aldrig tilbage.

Til gengæld annekterede de byens eneste skole, Jacobi Skole. Her efter blev der holdt skole i missionshuset hver dag hele ugen igennem. Jacobi Skole holdt timer fra mandag til lørdag, og så var der naturligvis også søndagsskole.


Missionshuset i 1930'erne

Billede fra postkort (1930'erne)

Et postkort, som en af vore venner har givet os, viser et udsnit af Nørrevoldgade i Varde (nuværende Nørrevold). Billedet er taget i 1930'erne, og viser hvordan missionshusets indgangsparti var oprindeligt. 

Sidst i 1930'erne blev der bygget ny gavl, og der blev indrettet lejlighed til pedelpar på 1. sal. 

Den nye gavl ud mod gaden er monumental, og helt speciel. Gavlens struktur går igen på talerstolen, der står i den store sal under Kristus-maleriet. Talerstolen er lavet af en lokal snedker ved navn Petersen.

 

 

Bibelord fra JesusNet

    • Varde IM
    • Varde IM
    • Hulvigvej 18, Hodde
    • 6862 Tistrup